29. november 2021

Det er lykkedes at få flere og flere ud af fattigdom og sult

Antallet af mennesker, som lever i fattigdom og sult, er faldet stabilt gennem mange år. Men cononakrisen og klimakatastrofer har sat hak i udviklingen.  

Foto: Brostock

Du har ikke vand. Du har ikke strøm. Du har ikke varme. Du har ikke mad. Samtidig er dit hjem lavet af alt, som kan findes på gaden eller i naturen – messingplader, grene og jord. Og hvis blot et enkelt skybrud eller en storm kommer forbi, oversvømmes dit gulv og seng med skrald og vand fra kloakker. Sådan kan fattigdom se ud, forklarer Jacob Rasmussen, som er lektor i International Udvikling ved Roskilde Universitet.

”Fattige bor i de hårdest udsatte områder, som indebærer enorme sundhedsrisici. Åbne spildevandskanaler og ophobet affald i fattige boligområder er håndgribelige eksempler på, at de er udsatte. Deres liv leves ofte fra dag til dag. Både i forhold til arbejde og adgang til mad. Alt dette gør dem endnu mere udsatte, når uheldet rammer,” siger han. 

Fattigdom er nummer ét 

Verdensbanken definerer ”ekstrem fattigdom” som en personlig indkomst på under 1,9 dollars om dagen – det vil sige cirka 13 kroner. Det rækker ikke til meget mad på bordet – især ikke, hvis man har en stor familie. Men Verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom og sult handler ikke kun om  penge. Det er også uløseligt forbundet med de andre Verdensmål.

”Fattigdom er et tværgående emne, som hænger sammen med sult og resten af Verdensmålene. Fattigdom forhindrer nemlig, at de mest udsatte kan opnå mange af de ting, som de andre Verdensmål handler om, som eksempelvis adgang til uddannelse, sundhed, rent vand og arbejde. Der en god grund til, at fattigdom er mål nummer ét,” siger Jacob Rasmussen. 

 Målet om at afskaffe fattigdom og sult er derfor en kæmpe udfordring, men tallene viser, at vi allerede er godt på vej.

I 1990 levede omkring 1.900 millioner mennesker i ekstrem fattigdom, men i dag er antallet faldet til omkring 689 millioner, viser seneste tal fra 2017. Og faldet er sket samtidig med, at verdens befolkning er steget. Det betyder, at andelen af ekstremt fattige mennesker i verden er faldet fra omkring 36 procent i 1990 til lidt over 9 procent, ifølge Verdensbanken.  

I runde tal svarer det til, at hver tredje verdensborger var ekstremt fattig dengang, og at det ’kun’ er lidt over hver tiende nu.  

I tråd med faldet i fattigdom kan man også se store fremskridt i verden gennem den sidste generation, hvis man måler på sult og underernæring. Mellem 1991 og 2019 er antallet af mennesker, der sulter, faldet med flere end 300 millioner, viser tal fra FN’s Landbrugsorganisation FAO og Verdensbanken – fra lige over en milliard mennesker til omkring 690 millioner.   

Det er noget af en præstation, især fordi verdens befolkning er vokset med flere end to milliarder mennesker på samme tid. Det betyder, at både det absolutte antal af sultende, og især andelen af sultende mennesker i forhold til verdens samlede befolkning, er blevet mindre. 

Men udviklingen har været skævt fordelt. Især afrikanske lande syd for Sahara har ikke nedbragt fattigdommen i samme grad som for eksempel Kina og Sydamerika . Lige nu står afrikanske lande for langt over halvdelen af verdens fattigste. Det skyldes, at der i nogle områder er krige mellem politiske eller etniske sider, alt imens det samtidig er områder, som bliver ramt af nogle af de værste naturkatastrofer. Den kombination er opskriften på ekstrem fattigdom og sult. Men også på det afrikanske kontinent har der alligevel været en vis fremgang. 

”De data, som man har fra syd for Sahara, viser, at der har været et løft. Det er lykkedes at få flere og flere ud af fattigdom, hvis man måler ud fra definitionen på ekstrem fattigdom. Selvom det stadig er ulige fordelt, er der sket meget, og det er mange steder blevet bedre, end det var,” siger Jacob Rasmussen.

Klima og corona slår hårdt
Kampen mod fattigdom og sult har altså dermed taget store skidt, som har forbedret livet for hundreder af millioner mennesker. Men i kølvandet af coronakrisen forudser eksperter, at fremgangen vil få et betydeligt hak.   

FN anslår, at over 200 millioner mennesker risikerer  at blive skubbet ud i ekstrem fattigdom på grund af reaktionerne på coronapandemien, fordi nedlukninger og restriktioner har bremset hjælp til udsatte og nedgangen i økonomien givet færre muligheder for arbejde. Samtidig fremlægger FN’s fødevareprogram FAO, at coronas påvirkning på den globale økonomi har betydet, at en tiendedel af klodens befolkning – svarende til ca. 811 millioner mennesker – er underernærede. Sammenlignet med 2019 er det en stigning på mellem 70 og 161 millioner mennesker.

Gør Verdensmål til vores mål - de danske målepunkter

I rapporten Gør Verdensmål til Vores Mål har Danmark fået sine egne målepunkter, som gør det muligt at arbejde for en mere bæredygtig verden i et dansk perspektiv. 

Afskaf fattigdom 

I Danmark er ekstrem fattigdom næsten ikke-eksisterende, hvis man måler det efter Verdensbankens internationale definition. Og selv, hvis man som hjemløs dansk statsborger slet intet ejer, er der stadig et vist socialt sikkerhedsnet, der gør, at det ikke kan sammenlignes med at være ekstremt fattig i mange andre landeDer er dog også fattige udlændinge i Danmark, som opholder sig i landet illegalt, og de er ringere stillet end danske statsborgere. Men generelt handler debatten om fattigdom i Danmark om relativ fattigdom. Vore Mål-rapportens målepunkter fokuserer derfor på den del af befolkningen, der grundet manglende ressourcer, både økonomiske og personlige, har en livsførelse, der anses som uværdig og bidrager til at fastholde personerne i fattigdom. Blandt målepunkterne er antallet af hjemløse, antal personer på offentlig forsørgelse, fordelingen af formuer i samfundet, og antallet af medlemmer af A-kasser. 

Stop sult 

På samme måde, som vi i Danmark har meget få ekstremt fattige, har vi også ekstremt få, der ikke har råd til at få nok at spise. Men det er langt fra alle, der får en sund og varieret kost. Vore Mål-rapporten fremhæver blandt andet, at personer i lavindkomstgrupperne på grund af deres begrænsede økonomiske ressourcer i relativt højere grad vælger de usunde fødevarer og fødevarer af relativt dårligere kvalitet og fra en ikke-økologisk produktion til sig selv og deres familier. Derfor handler den danske indsats for Verdensmålet om at stoppe sult paradoksalt mere om at spise mindre og bedre mad. Over halvdelen af danskerne er i dag mere eller mindre overvægtige, og derfor foreslår rapporten, at vi blandt andet måler fremskridt på dette Verdensmål ved at se på antallet af overvægtige danskere. Men produktionen af fødevarer skal også blive mere bæredygtig, blandt andet ved at se på miljøpåvirkning, dyrevelfærd og brugen af antibiotika i landbruget. 

Fattigdom er et tværgående emne, som hænger sammen med sult og resten af Verdensmålene. Fattigdom forhindrer nemlig, at de mest udsatte kan opnå mange af de ting, som de andre Verdensmål handler om, som eksempelvis adgang til uddannelse, sundhed, rent vand og arbejde. Der en god grund til, at fattigdom er mål nummer ét

Jacob Rasmussen, Lektor i International Udvikling ved Roskilde Universitet

200 millioner mennesker

risikerer at blive skubbet ud i ekstrem fattigdom på grund af coronapandemien, vurderer FN.

Der ligger 46 lande i det, man kalder Afrika syd for Sahara. Nord for Sahara ligger MENA-regionen, som består af Egypten, Tunesien, Libyen, Algeriet og Marokko.

Det er klart, at konflikt og naturkatastrofer slår de allersvageste hårdest. De kan intet stille op, da de i forvejen bor ekstremt usikkert, eller måske er på flugt. De er derfor ofte ikke registrerede, og også enormt sværere at hjælpe. Det er en ond cirkel.

Jacob Rasmussen, Lektor i International Udvikling ved Roskilde Universitet

Oven i hatten får klimakatastrofer og væbnede konflikter sulttallene til at gå den forkerte vej igen. Antallet af sultende i verden var på sit laveste i 2014, men er siden steget med 60 millioner mennesker. Stigningen i antallet af sultende hænger sammen med klimaforandringerne, som bringer tørke og oversvømmelser, samt konflikter som krigene i Syrien og Yemen.  

”Det er klart, at konflikt og naturkatastrofer slår de allersvageste hårdest. De kan intet stille op, da de i forvejen bor ekstremt usikkert, eller måske er på flugt. De er derfor ofte ikke registrerede, og også enormt sværere at hjælpe. Det er en ond cirkel,” siger Jacob Rasmussen. 

På trods af stigningen i sult siden 2014 er den langsigtede udvikling dog stadig positiv, da der stadig er langt mindre fattigdom og sult i verden end niveauet fra 1990’erne.  

Danmark har også fattige
Det er ofte de mest ekstreme eksempler på fattigdom, som man tænker på først, når man forestiller sig fattigdom – og ofte tænker man på lande langt væk fra Danmark. Men hvis vi vender blikket mod os selv, viser det sig faktisk, at der også er problemer med fattigdom her i landet.  

Selvom der endnu ikke er en officielt vedtaget definition på økonomisk fattigdom i Danmark, vurderer Danmarks Statistik, at man er økonomisk fattig, hvis ens indkomst er mindre end 50 procent af medianindkomsten, og man ikke er studerende eller har formue.   

Og hvis man tager udgangspunkt i den definition, lever 250.532 mennesker i fattigdom i Danmark, viser tal fra Rådet for Socialt Udsatte. Af dem er 61.185 børn.  

Ifølge rådet har mennesker, som lever i økonomisk fattigdom, forøget risiko for at blive socialt udsatte. Det betyder, at man på grund af manglende penge ikke spiser tilstrækkeligt eller sundt, ikke køber receptpligtig medicin, ikke besøger familie eller på andre måder deltager i samfundslivet.  

 Og især konsekvenserne kan være langvarige, når det handler om børn, understeger Rådet for Socialt Udsatte. Det har nemlig stor betydning for et barn, om der er råd til at betale for fodboldtræning eller til en fødselsdagsgave til den næste børnefødselsdag. Undersøgelser viser, at børnefattigdom trækker spor langt ind i voksenlivet og leder til dårligere indkomstmuligheder og lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. 

For at bekæmpe fattigdomsproblematikkerne i Danmark, har regeringen i deres nye handlingsplan for Verdensmålene i Danmark lovet at udarbejde en ny national fattigdomsgrænse. Formålet er ifølge regeringen at få et overblik over, hvor mange – og især hvor mange børn – der reelt lever i fattigdom.

250.532danskere

lever i dag i fattigdom, anslår Rådet for Socialt Udsatte.
Rådet har vurderet, at man i Danmark er økonomisk fattig, hvis man tjener under 50% af medianindkomsten, og man ikke er studerende eller har formue.

Læs rapport om konsekvenserne af børnefattigdom

'Fattigdom trækker spor ind i voksenlivet'. Undersøgelsen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Link

Video: Det er lykkedes at få flere og flere ud af fattigdom og sult