25. April 2021

Kæmpeindsats mod altædende græshopper: ”Det har reddet mad til millioner af mennesker”

En fødevarekatastrofe stod for døren ved Afrikas Horn, hvor milliarder af græshopper lagde marker øde. Men nu har landene snart slået sværmene ned.

Østafrikanske landes indsats mod græshopper afværgede en kæmpekatastrofe. Foto: Pascal Terjan CCBY

Østafrikanske landes indsats mod græshopper afværgede en kæmpekatastrofe. Foto: Pascal Terjan CCBY

Sidste år sprang en næsten bibelsk plage op af ørkenjorden i Østafrika. Vilde vejrforhold havde gødet jorden for milliarder og atter milliarder af græshopper, der i sværme på mange kvadratkilometer spiste sig gennem områder i mere end en håndfuld lande ved Afrikas Horn.

Græshopperne æder sig gennem afgrøder i rasende fart, og mindst 19 millioner bønder i de tre hårdest ramte lande, Kenya, Etiopien og Somalia, så deres levebrød blive torpederet af stormskyer af insekter. En græshoppe æder sig egen kropsvægt hver dag, og en sværm på en kvadratkilometer kan på én dag fortære lige så meget mad som 35.000 mennesker – og sværme kan være flere hundrede kvadratkilometer store.

Det var den største græshoppekrise i regionen i en generation, og en mulig fødevarekatastrofe for mange millioner mennesker stod for døren.

Men nu styrtdykker antallet græshopper. Gennem en kæmpe indsats og med nye værktøjer til at bekæmpe græshopperne er sværmene ved at kollapse, forklarer Keith Cressman, der er Senior Locust Forecast Officer ved FAO, FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation.

”Det har reddet mad til millioner af mennesker, og det har forhindret sværmene i at sprede sig til endnu flere lande vestpå,” siger han.

Eksplosiv vækst

Græshopperne – der lever i et ørkenbælte fra Mauretanien i Vestafrika, over Sahara, Østafrika og Mellemøsten, hele vejen til Indien – er normalt enlige væsener. Men ved regn formerer de sig og samler sig i flokke.

Under gode forhold bliver hver generation mangedoblet, og 2018 og 2019 var perfekte for dem. Ekstra mange cykloner i det indiske ocean dumpede enorme mængder regn på den arabiske halvø og i Østafrika, og græshoppeflokkene eksploderede i antal.

”Mellem juni 2018 og marts 2019 blev bestanden 8.000-doblet,” siger Keith Cressman.

Samtidig spredte de sig også til områder, der ikke har stor erfaring med at bekæmpe dem.

”I en række lande er der græshopper hvert år. Landene har professionelle medarbejdere, der overvåger sværmene, tager ud i ørkenen og holder bestanden nede. Men i denne omgang har sværmene spredt sig til lande, hvor de ikke lever normalt. I Kenya er det eksempelvis 70 år siden, der har været sværme på denne størrelse,” forklarer han.

Hold antallet nede

Man får kontrol med græshopperne ved at sprøjte dem med pesticider, enten med håndkraft, med sprøjtekøretøjer eller med fly og helikoptere.

Men opgaven er ikke simpel. Områderne er enorme, og sværmene kan flyve 150 kilometer med vinden om dagen. Derfor skal man først finde ud af, hvor de er, og hvor de flyver hen, før man kan uskadeliggøre dem.

Det har reddet mad til millioner af mennesker, og det har forhindret sværmene i at sprede sig til endnu flere lande vestpå.

Keith Cressman, Senior Locust Forecast Officer ved FAO, FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation.

Fakta: Cykloner skaber græshoppesværme

Voldsommere vejr og flere cykloner giver gode betingelser for de enorme græshoppesværme, som har plaget Østafrika de seneste år.

Indenfor de sidste to år er antallet af græshopper eksploderet, græshoppe-epidemierne er blevet hyppigere, og som noget nyt har problemet spredt sig til store dele af Østafrika, der ikke er vant til store græshoppesværme.

”Det skyldes, at der siden 2018 har været flere og flere cykloner, som giver rigtig meget mere regn. Når temperaturerne samtidig stiger på grund af klimaforandringerne, skaber det et vådt og varmt klima, som giver gode betingelser for, at græshopperne kan formere sig,” fortæller Mattias Söderberg, der er chef- og klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp.

Alene i 2019 var der seks til otte cykloner i området, hvor der normalt kun forekommer to om året. Selvom man ikke kan konkludere, at klimaforandringerne en til en er grund for hver enkelt cyklon, understreger Mattias Söderberg, at et varmere klima skaber en større risiko for cykloner:

”Forskning peger på, at klimaforandringerne forværres og temperaturerne stiger. Derfor kan vi forvente en stigning af både cykloner og græshoppesværme i fremtiden”.

”Det handler først og fremmest om at holde antallet nede så meget som muligt,” siger Keith Cressman. ”Og så håbe på, at regnen ikke bliver ved med at fortsætte. Græshoppekontrol er altid en kombination af menneskelig indsats og moder naturs luner, og regnen er skruet ned i år”.

Ny teknologi

Den menneskelige indsats er steget voldsomt i 2020.

For det første er der kommet flere sprøjtefly og -helikoptere i luften – fra omkring en håndfuld til 28. Og tusindvis af mennesker er blevet trænet i at bekæmpe sværmene.

Men det er især arbejdet med at finde og følge sværmene, der er forbedret. Før sendte man folk i køretøjer ud i ørkenen, der talte med lokale bønder, ledte efter græshopper og samlede data ind, så man kunne prøve at regne ud, hvor de bevægede sig hen.

”Det er ikke nok at vide, at nu er der græshopper et sted i det nordlige Kenya. Vi skal bruge præcise oplysninger om bredde- og længdegrad i realtid, så vi kan sende fly eller køretøjer ud,” siger Keith Cressman.

Nu kan lokale bønder overvåge græshopperne med deres telefon. Med en app kan bønderne sende billeder og oplysninger ind til eksperterne, og alene i Kenya kom en halv million indmeldinger sidste år. De store mængder data bliver analyseret med kunstig intelligens, der kan skabe et overblik over sværmene.

Samtidig samarbejder FAO med meteorologiske myndigheder i både England og USA for at udvikle metoder for at forudsige, hvor sværmene flyver hen, og de bruger nu satellitdata til at identificere områder, hvor græshopperne kan formere sig.

Alt i alt har kontroloperationerne reddet millioner tons afgrøder og mælk, og beskyttet flere end 34 millioner menneskers fødevaresikkerhed.

”Indsatsen er som nat og dag sammenlignet med bare halvandet år siden,” siger Keith Cressman. ”Landene i Østafrika har aldrig været bedre rustet end nu”.

34 millioner

menneskers fødevaresikkerhed er blevet reddet gennem kontroloperationerne.