29. november 2021

Kampen om sundhed er især en kamp om rent vand

Mange af verdens største sygdomme er på tilbagegang. Men i rigtig mange af verdens fattigste lande er rent vand den mest direkte vej til forbedret sundhed 

Foto: Claudiad

Sygdom har altid været en del af livet – både for vores forfædres forfædre og for mennesker i dag. Derfor er håbet om sundhed og et godt helbred for alle en drøm, som kan findes både hos rig og fattig, ung og gammel, på tværs af kloden.  

Heldigvis går det fremad med verdensborgerens sundhedstilstand, som er blevet markant bedre siden 1990. Her blev folk i gennemsnit cirka 65 år – i dag er det steget til næsten 72 år. Færre mødre dør nu i barselsseng – alene fra 2000 til 2017 er det faldet med 38 procent. Sidst men ikke mindst har der været store fremskridt i at reducere dødeligheden blandt børn under fem år, som siden 1990 er mere end halveret globalt.

Forskel på tværs af kloden  

Alle mennesker skal sikres et godt helbred og et sundt liv inden 2030 – uanset hvor man bor på jorden. Det er ambitionen for Verdensmål 3. Desværre er der stadig alt for stor forskel på folks sundhed på tværs af kloden. Her kan vi ikke komme udenom, at forudsætningen for et sundt liv i høj grad er fundamentalt betinget af, hvor man bliver født og lever sit liv. Når folk er så fattige, at de ikke engang har råd til mad, er der heller ikke penge til behandling, hvis man bliver syg. I rigtig mange fattige lande, kan det være svært overhovedet at få adgang til sundhedsydelser. Samtidig er man ofte mere udsat for sygdomme, som kunne forhindres ved blot en lille forbedring af ens levestandard. 

Det er i vid udstrækning skyld i, at der stadig dør alt for mange børn verden over. I 2019 døde cirka 5,2 millioner børn inden deres fem års fødselsdag – de fleste af årsager, som kunne have været forebygget eller behandlet, som for eksempel lungebetændelse. Verden over har der dog været massive indsatser for at bekæmpe lungebetændelse. Og det går fremad. Hvor der i 1990 døde over to millioner af sygdommen, er det reduceret til 800.000 i 2019. Alligevel er lungebetændelse stadig den sygdom, som dræber flest børn under fem år på verdensplan – og langt flere end malaria, diarré og mæslinger tilsammen.

Mange års bekæmpelse af hiv og aids har ført til fremgang – i dag er antallet af folk, som dør af aids-relaterede årsager, mere end halveret siden 2004. Alligevel viser den globale bekæmpelse af hiv og aids tydeligt, at verdens fattigste forsat rammes hårdest. Over halvdelen af verdens hiv-smittede lever i Syd- og Østafrika, hvor 20,7 millioner mennesker er smittet. I Danmark er vi godt på vej i kampen mod sygdommen, og AIDS Fondet vurderer, at Danmark kan blive et af de første lande uden nye hiv-tilfælde. Ens adgang til behandling er altså afgørende for, om man kan leve et langt liv med hiv, eller om hiv-diagnosen bliver en dødsdom. Netop manglende behandling er en af de største grunde til, at FN ikke nåede målet for 2020, om at reducere aids relaterede-dødsfald til under 500.000 om året. 

Fattigdom og manglende adgang til sundhed er og bliver altså et af de store benspænd for et sundt liv. I Danmark er mødredødeligheden og dødelighed hos børn under fem år blandt den laveste i verden. Men det er nødvendigt at sikre endnu bedre adgang til behandling, vand og hygiejne for at redde mødre og børns liv i verdens fattigste lande. 94 procent af alle dødsfald som følge af komplikationer ved graviditet eller fødsel, sker i verdens fattigste lande og i to tredjedele af afrikanske lande syd for Sahara. 

Det er tydeligt, at hvis FN skal nå målet om at reducere ikke-smitsomme sygdomme med en tredjedel og sætte en stopper for store epidemier af smitsomme sygdomme, skal der alle have adgang til sygesikring, adgang til vacciner og effektiv medicin. 

En milliard mennesker rammes stadig af negligerede tropesygdomme 

Vi mennesker er afhængige af vand for at overleve. Faktisk er rent vand og sanitet en af de vigtigste forudsætninger for sundhed og kan forhindre en lang række sygdomme. Dele af verden plages stadig af sygdomme, som for længst er udryddet i de vestlige lande. Her er kampen for sundhed ofte en kamp mod fattigdom og går rigtig mange steder på kloden hånd i hånd med det sjette Verdensmål: At sikre alle mennesker lige adgang til drikkevand og tilstrækkelig sanitet og hygiejne, hvilket blandt andet betyder ordentlige toiletforhold.

Kampen mod negligerede tropesygdomme er et tydeligt eksempel herpå. Sygdommene rammer verdens fattigste og påvirker over en milliard mennesker på verdensplan, hovedsageligt i Afrika, Asien og Latinamerika. Verdensmål 3 vil sætte en stopper for disse sygdomme inden 2030. Men vejen frem er ikke alene medicin – adgang til rent vand og ordentlig sanitet er mindst lige så vigtigt. Det er særligt i de lande, hvor folk ikke har rent vand og ordentligt sanitet, at negligerede tropesygdomme er svært at få bugt med. Der er gjort rigtig meget for at bekæmpe negligeret tropesygdomme, og det har båret frugt: I dag er 600 millioner færre mennesker i risiko for at blive smittet med en af sygdommene end for et årti siden, og 42 lande havde udryddet mindst én negligeret tropesygdom ved udgangen af 2020. Men der er der stadig lang vej endnu.  

Globalt set ser det lysere ud i dag end tidligere – både når det handler om adgangen til rent vand og sanitet.  

I 2020 havde over halvdelen af klodens mennesker adgang til ordentlig sanitet – blot 20 år før var det under 30 procent. Samtidig er antallet af folk, som dør som følge af dårlig sanitet, faldet fra 3,5 procent i 1990 til 1,4 procent i 2017. Men kigger man på lavindkomstlandene, står det ikke godt til for verdens fattigste. Her har mindre end en femtedel af befolkningen adgang til sikker sanitet, og dårlig sanitet var skyld i 775,000 dødsfald om året – det svarer til fem procent af alle dødsfald i disse lande i år 2017. 

Det er også i lande med lavest indkomst, hvoraf de fleste mennesker lever i lande syd for Sahara, at det står værst til med rent vand. Her har kun en tredjedel af befolkningen rent drikkevand. Globalt set er det dog gået den rigtige vej: I dag har tre ud af fire af verdens befolkning adgang til rent vand – i 2000 var det kun 60 procent. Men fremskridtene skal ske hurtigere for at nå målet inden 2030. Forsætter vi i samme tempo som indtil nu, vil kun 68 procent af verdens befolkning have fået ren sanitet og 82 procent rent vand i 2030.  

Fra undervægt til overvægt

Sundhed handler også om livsstil. Både blandt rige og fattige er diabetes, lungekræft, stofmisbrug og alkoholisme et stort problem. Derfor vil Verdensmål tre også forbedre på folks psykiske sundhed og forebygge af alkohol- og stofmisbrug og reducere antallet af rygere. 

Danmark arbejder hårdt for at forebygge og behandle stofmisbrug og alkohol, blandt andet fordi danske unge drikker relativt meget alkohol i forhold til unge i andre europæiske lande. Fra 2013 til 2017 har danskere også reduceret deres alkoholforbrug.  I hvert fald er antallet af danskere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, generelt faldet. Også andelen af rygere faldet med cirka 3 procent fra 2015 til 2019, selvom hver femte dansker stadig betegner sig selv som daglig eller lejlighedsvis ryger. 

Som allerede nævnt er fattigdom et stort problem, som er skyld i rigtig mange sygdomme. Derfor kan det være svært at forstå, at størstedelen af verdens befolkning i dag bor i lande, hvor flere mennesker dør af overvægt og fedme end af undervægt. I lande, som kommer ud af fattigdom, ser man ofte et skift fra underernæring og sult, til at alt for mange mennesker lider af forkert ernæring, der kan føre til overvægt og livsstilssygdomme. Det er også et problem i fattige lande, hvor det ikke er usædvanligt at sund mad er dyrere end usund mad. I dag er antallet af overvægtige folk på kloden næsten tredoblet siden 1975. Overvægt og velstand hænger altså sammen. Derfor er overvægt, ikke så overraskende, et meget større problem i Europa, Nordamerika og Oceanien end i Sydasien og afrikanske lande syd for Sahara. 

Sidst men ikke mindst kæmper Verdensmål 3 også bekæmpe luftforurening, som er et problem over store dele af verden. Denne usynlige dræber er skyld i otte millioner dødsfald om året – alene på grund af forurening fra fossile brændstoffer. Det svarer til hver femte dødsfald i verden. Derudover koster indendørs luftforurening, for eksempel fra hvis folk laver mad over bål eller komfurer med forurenende brændstoffer, 3,8 millioner menneskeliv om året. Selvom luftforurening er faldet over de seneste årtier, bliver alt for mange mennesker stadig syge og dør tidligere, end de ellers ville have gjort, fordi luften, de indånder, er forurenet

Siden 1990 er verdens sundhedstilstand gået fremad

I dag lever folk i gennemsnit 7 år længere end i 1990.

I 2017 døde 38 procent færre kvinder i barselsseng end i 2020.

Den globale dødelighed for børn under fem år er faldet med 59 procent siden 1990.

Antallet af mennesker, som dør af aids-relaterede årsager, mere end halveret siden 2004.

Læs mere her

I Danmark er mødredødeligheden og dødelighed hos børn under fem år blandt den laveste i verden.

Se mere her

Gør Verdensmål til vores mål – de danske målepunkter

Når man kigger på sundhed, trivsel, rent vand og sanitet i et globalt perspektiv, er det svært at måle et land som Danmark og et uland ud fra de samme indikatorer. Derfor har Danmark med rapporten Gør Verdensmål til Vores Mål fået sine egne målepunkter, som gør det muligt at arbejde for en mere bæredygtig verden i et dansk perspektiv.  

Sundhed og trivsel i Danmark

I Danmark er fokus særligt på, at befolkningen skal have lige adgang til sundhed og ydelser. Et dansk målepunkt er derfor at bekæmpe ulighed på grund af folks økonomi eller personlige ressourcer.  

Livsstilssygdomme, fertilitetsproblemer og forebyggelse af ikke-smitsomme sygdomme som kræft eller psykiske sygdomme er også nogle af udfordringerne med sundhed og trivsel i et dansk perspektiv.  

Rent vand og sanitet en af de vigtigste forudsætninger for sundhed og kan forhindre en lang række sygdomme.

Læs mere her

Over 50 procent

af verdens befolkning har i dag adgang til ordentlig sanitet - for 20 år siden var det under 30 procent.
Læs mere her

Globalt set går det den rette vej

I dag har tre ud af fire af verdens befolkning adgang til rent vand – i 2000 var det kun 60 procent

Rygning og alkohol i Danmark

Fra 2013 til 2017 har danskere reduceret deres alkoholforbrug. Antallet af danskere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er generelt faldet. Også andelen af rygere faldet med cirka 3 procent fra 2015 til 2019, selvom hver femte dansker stadig betegner sig selv som daglig eller lejlighedsvis ryger.  

Rent vand og sanitet i Danmark 

I Danmark har alle borgere adgang til drikkevand i deres hjem. Ifølge rapporten Gør Verdensmål til Vores Mål er det store debatemne, i forhold til Verdensmål 6 i et dansk perspektiv, derfor at sikre, at kvaliteten af vores grundvand er i top.  Adgang til toilet og sanitet har vi også ret godt styr på i Danmark. Derfor går de danske målepunkter i særlig grad ud på, at der skal sikres gode sanitetsforhold i det offentlige rum og på kommunale institutioner.  

Video: Kampen for sundhed